Historien Flere fotos Tegninger og kort mv. Priser og betingelser Kontakt os
         
 
 

Historien

 

Huset på 70m2 er opført i 1990 (nymalet ude og inde i 2004) og bygget i sydfransk stil. Det er bygget i forskudte plan med bjælker i loftet og store rustikke klinker på gulvet. Dette giver en spændende og hyggelig virkning. Under huset er der 2 lukkede garager - en god facilitet når solen bager fra en skyfri himmel.

Huset er indrettet med 2 soveværelser, en opholdsstue, et dejligt stort HTH køkken med spiseplads, badeværelse med brusekabine og vaskemaskine. I den store stue med højt til loftet er der stereoanlæg med CD (inkl. MP3) og farvefjernsyn med DVD. Huset er ideelt til 4 personer og er indrettet enkelt og rustikt.

Foran huset er der 30m2 terrasse med en flot udsigt over havet og bjergene. Her leves livet og i hele sommerperioden er der mulighed for både skygge og sol på terrassen. Gårdhaven bagved huset er en lille oase på 12m2 og bygget op af klippesten fra omegnen. Huset er el-opvarmet, og er dermed er huset beboeligt året rundt, desuden er der er blevet opsat en brændeovn i marts 2005.

Byen Cerbère er grænsebyen til Spanien. En hyggelig lille by, som ikke er bygget for turisterne, men har det lokale islæt, hvor de ca. 1500 indbyggere lever livet året rundt. Her findes dagligvarebutikker, restauranter og cafeer, samt en stor international banegård. Cerbère ligger i en bugt direkte til Middelhavet og på kyststrækningen hæver Pyrenæerne sig storslået direkte fra Middelhavet. Et betagende syn som tager pusten fra én og så siges der, at det er en af de smukkeste kyststrækninger i Frankrig.

Huset ligger i udkanten af byen med 10 minutters gang til byen, havnen og stranden. Der findes mange andre strande end den i byen, men kendetegnet for dem alle på denne kyststrækning er, at det er strande som ligger i større eller mindre bugte.

Der er masser af muligheder for at snorkle blandt farverige fisk blot et par meter ude i vandet. Og interesserer du dig for dykning, er det netop det rigtige område. Her er et 12 km langt fredet  undervands-naturreservat, som er kendt ud i Europa. Der er også et dykkercenter i byen.

Vinmarker omkranser byen og resultaterne, bl.a. den lokale hedvin Banyuls, kan smages fra de mange udskænkningssteder der ligger langs kysten.

Der er masser af muligheder for lette, som mere krævende, vandreture i de omkringliggende bjerge. En gåtur fra huset og ind i dalen bagved er en dejlig begyndertur. Der findes lokale vandrekort, som er gode at sætte sig ind i, inden der tages hul på de større udfordringer. I byen kan der købes kort til længere vandreture.

 

     

Afstande

   
Fra Danmark   ca 2100 km
Fra Barcelona lufthavn   ca 180 km
Fra Girona lufthavn  . ca 70 km
Indkøb - mad o.lign.  . 1 km (Cerbère) - supermarked har åbent 9-19 hver dag
Indkøb - mad - stort supermarked.  . 12 km (Banyuls) - supermarked har åbent 9-19 hver dag
Indkøb - tøj o. lign.   12 km (Banyuls), 50 km (Perpignan)
Indkøb - alternativ   5 km (Port Bou Spanien)
Hospital/skadestue   50 km (Perpignan)
Læge (hverdage)   1 km (Cerbère)
Benzinstation   500 meter (Cerbère)
Stor fiskebutik med fisk og skaldyr   15 km Port Vendres (på havnen)
Velassorteret fiskebutik.  . 12 km (Banyuls) - på gågaden
Markeder   Bla. Collioure, Banyuls og Ceret
Vinkooperativer   Masser både på den franske og spanske side
Bademulighed   1 km (Cerbere) og 3 km Anse Peyrefite

Golf

  se links til golfbaner her
     
     
tilbage til forside